Græsk tzatiki med græsk yoghurt. Du undgår at skulle dræne din yoghurt og får til gengæld en lækker og cremet tzatiki.
Hovedret til 4 personer
Kyllingebryst:
4 kyllingebryster
100 g feta
25 g soltørrede tomater i olie
2 fed hvidløg
0,5 håndfuld frisk basilikum eller 0,5 tsk tørret
8 stk stegenåle eller snor til at binde kylingen
Hak tomater, hvidløg og basilikum meget fint og mos det med en gaffel, sammen med fetaen.
Lav en lomme i kyllingebrysterne med
en skarp kniv, og fyld dem med blandingen. Luk lommerne med stegenålene eller bind dem sammen
med snor.
Steg dem på en pande eller grill, først ved høj varme i et
minut på hver side, og derefter ved medium varme indtil kødet er helt
gennemstegt.
Tzatiki:
2 agurker
500 g græsk yoghurt
3 fed hvidløg
En lille håndfuld dild
Saften fra 1 lime
En halv spsk æbleeddike (almindelig eddike kan bruges)
En spsk olivenolie (kan udelades for at spare kalorier)
Skrab agurken fri for kerner og riv den. Bland den revne
agurk med 1,5 tsk salt og lad det stå i købeskabet i en halv time for at trække væske ud af agurken.
Pak derefter agurken ind i et rent viskestykke og vrid den grundigt for vand.
Bland agurk og græsk yoghurt sammen. Tilsæt de 3 pressede
eller finthakkede hvidløg, saften af 1 lime, æbleeddiken, olivenolie og den
hakkede dild. Rør godt rundt og lad derefter gerne tzatikien stå i køleskabet
og sætte sig, inden den serveres.
Hvidløgsmarinerede kartofler og tomater:
12 mellem store kartofler
8 cocktailtomater
Marinade:
4 fed hvidløg
3 spsk olivenolie
En spsk hakket timian eller 1 tsk tørret
En spsk hakket rosmarin eller 1 tsk tørret
Eventuelt nogle friske basilikum blade til pynt.
Kog kartoflerne så de er næsten færdige. Lig dem i et rent viskestykke eller køkkenrulle, i lidt tid, så vandet absorbere. Skær imens et kryds i toppen af tomaterne, så de ikke sprækker, når de skal tilberedes.
Pres hvidløgene ned i olivenolien og tilsæt timian og rosmarin. Bland kartoflerne og tomaterne grundigt rundt i marinaden og steg dem på grillen. Hvis ikke du har grill til rådighed, kan de tilberedes i ovnen ved høj varme. De er færdige, når kartoflerne er godt gyldne og sprøde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar